Logo Bricksite blackStart gratis
Logo Bricksite black
Start gratis

Sådan får du succes på Black Friday

Sådan får du succes på Black Friday

5 Tips til at få succes på Black Friday

- Som hobby eller enkeltmandsvirksomhed

Black Friday kan være en svær størrelse. Potentialet er så stort, men kampen om opmærksomheden er mindst lige så stor. Skal du så bare droppe kampen på forhånd og melde dig til "nej tak" gruppen? Nej vel? Så er du hvert fald 100% sikker på at du ingen effekt får 🥵

Derfor kan det være utroligt svært at skære gennem larmen som lille og "budgetvenlig" virksomhed, når de helt store mastodonter på markedet kaster penge og vanvittige tilbud på det sorte bål.

Vi har sat os for at finde 5 tips, som vi mener kan gøre forskellen, hvis du er en mindre virksomhed, som gerne vil have del i kagen, men ikke har budgettet til at gå amok.

Tip nr. 1 - Strategien

Det lyder helt tosset, men du skal have en strategi på plads angående Black Friday LANG TID i forvejen. For nogle betyder det 7 dage inden og for andre betyder det planlægning allerede i juni måned.

  1. Tænker især over: Hvad vil du gerne tilbyde? Hvad kan du lave af "ekstraordinære" gode tilbud, services eller aktiviteter, som er eksklusive for Black Friday? Det kan være klippekort, varer du normalt brænder inde med på lageret, ekstra god service, eller andre "begrænsede" fordele.
  2. Forsøg at inkludere tilbud og services som du kan tjene penge på EFTER Black Friday.. Folk er meget impulsive og går efter de bedste og mest eksklusive tilbud. Derfor kan det være en fordel, at give det hvad de vil have under Black Friday, og så sørge for at de har en grund til at vende tilbage EFTER Black Friday, hvor du tjener flere penge på produktet.
  3. Overvej din marketingstrategi. Hvilke kanaler er dine kunder på, og hvilke kanaler kan du performe på uden for mange penge skal brændes på bålet? Fejlen som ofte sker her er, at man første går i gang med sine initiativer kort tid inden Black Friday, og derfor ikke når at få aktiveret sit Facebook opslag eller samlet emails ind til en nyhedsbrevsliste, før det er for sent.
Black Friday strategi

Tip nr. 2 - Marketing

Når det kommer til din marketingstrategi, skal du som sagt starte TIDLIGT. Google, Facebook, trykte medier og alle de andre kanaler du har tilgængelige, har et KÆMPE pres i perioden op til Black Friday. De kan derfor nemt bruge flere dage på at godkende dine opslag og kampagner.

Men hvad skal du så gøre?

Har du et pengetræ stående ude i haven, så kan du jo bare hoppe med på samme tog som alle de andre store spillere.

Har du ikke det, så har vi en plan..

  1. Indsamling af email adresser til nyhedsbrev
  2. Sørg for at have konkret Black Friday indhold på dine egne kanaler (hjemmeside, butiksvindue, tryk, visitkort, emails...)
  3. Forbered dine ORGANISKE (gratis) initiativer

Lad mig lige sætte lidt flere ord på planen:

Tip nr. 3 - Landingssiden og emails

Opret en hjemmeside og en dedikeret landingsside som handler om Black Friday

Har du ikke en hjemmeside i dag, så få det. Ja, det er såre simpelt. Om du bruger Bricksite, Wordpress eller koder den i hånden som en anden wizard, er op til dig.. 🧙‍♀️

Når du har din hjemmeside, så lav en landingsside som hedder noget i stilen med: "din-hjemmeside.dk/venteliste-black-friday" . Herfra kan du sørge for at folk får PRÆCIS den information du ønsker og du kan selv styre hvordan det skal se ud og fungere. Det er altså et RIGTIG GODT samlingspunkt for din trafik og for at sende interesserede kunder hen.

På denne landingsside bør du sørge for at have en formular som man kan udfylde, for at komme på nyhedsbrevslisten eller din Black Friday venteliste. Du kan bruge et hav af gratis og nemme programmer til dette, eksempelvis MailChimp. Læs evt. denne guide.  Hvorfor skal du det, spørger du? 🤔

Din email liste den EJER du. Du kan sende alle de tilbud du ønsker, når du ønsker det. Hvorfor er det ekstra interessant op til Black Friday? Fordi det bliver..

HAMRENDE DYRT PÅ FACEBOOK OG GOOGLE!!

Tip nr. 4 - Indsamling af email-adresser til din venteliste

Når du har din hjemmeside, din landingsside og din email-formular, så mangler du kun én ting. Trafik til din hjemmeside.

Der er dog to muligheder du kan gøre brug af (vi anbefaler begge)..

  1. Organiske opslag på de platforme som du ønsker at være til stede på
  2. En betalt LEAD formular på sociale medier

Hvis du er hamrende god til at lave indhold på TikTok, Facebook, Instagram, Linkedin, eller andre kanaler, så go ahead. Du får naturligvis ikke en tsunami af trafik til din hjemmeside, men du får vigtig trafik, som du ellers ikke havde fået. Du kan sagtens vælge at "booste" dit opslag eller bruge nogle penge på det.. Vi anbefaler dog at holde det GRATIS så vidt muligt, og bruge pengene på mulighed nr 2.

Lav rigtig gerne flere opslag dagligt omkring hvad du laver, og nævn allerede her, at din venteliste til Black Friday faktisk er åben. Mere fancy behøver det ikke at være.

Og husk: du er selv den MEST KRITISKE modtager af dine opslag.. For alle andre er du blot et af mange opslag, og du kan derfor tage den helt med ro. Det vigtigste er at du får dit indhold ud til målgruppen, ikke at du er den bedste i hele verden til det.

Betalte annoncer som indsamler email adresser

Ja nu sagde jeg jo at det skulle være BILLIGT og ikke gratis. Der er nemlig nogle begrænsninger, som vi bliver nød til at forholde os til. Nogle resultater, koster penge.

Men - den gode nyhed er, at hvis du starter i RIGTIG god tid, så koster det en tiendedel hos dig, som det gør hos alle andre der først starter deres indsamling op til Black Friday.

Her er hvad du skal gøre:

  1. Opret en Facebook (Meta) Business Manager konto, hvis du ikke allerede har en.
  2. Opret en ny kampagne som hos Facebook hedder "Lead". Denne fungerer ved at målgruppen ser din annonce, og når de trykker på den, åbner der sig en formular (ala på din hjemmeside) hvor deres oplysninger allerede er indsat.
  3. Vælg din målgruppe og lav en annonce. De tilføjes derfra til dit nyhedsbrev/venteliste når de trykker på din annonce.
  4. Sørg for at de modtager en mail med en bekræftigelse, med det samme de tilmelder sig listen. Det gør du i den platform du har valgt til din nyhedsbrevsliste.
Tilmeld dig her

Tip nr. 5 - Aktivering af din målgruppe på nyhedsbrev og andre kanaler

Nu har du samlet en masse trafik, email adresser og gjort målgruppe opmærksom på at det "skal ske noget".

Næste trin er at få dem aktiveret.

Når du går i gang med dine email og dine opslag bør du medtage de elementer fra din strategi, som du lagde for "længe siden".

Tænk også på hvor målgruppen er, og i hvilket "humør" de er i. Typisk er Black Friday kendetegnet ved at folk er meget impulsive og reagerer meget hurtigt, hvis dit tilbud eller arrangement er godt.

Sørg for at gøre det NEMT for kunden at handle

Du kan eksempelvis tilbyde

  • Ekstraordinær hurtig og gratis fragt
  • Lang fortrydelsesret
  • Ekstra gode vilkår og services
  • eller andre initiativer som mindsker friktionen for din kunde.

Det skal være LET at tage beslutningen om at bruge dit Black Friday tilbud. Jo mindre overvejelse det kræver, jo bedre.

Derudover bør du også overveje at sætte nogle mentale begrænsninger på dit tilbud. Hvis det eksempelvis kun kører i en meget begrænset periode, du har "få på lager" eller det kune gælder de første 10 kunder, så giver du endnu mere grund til at købe NU og ikke i morgen. Eller i næste uge. Eller aldrig.

Sørg for at give dit tilbud relevans

Opsummering

Læg en strategi i god tid, og hold dig til den. Tænk på den kortsigtede og langsigtede effekt, og på hvilke kanaler og medier du kan "udleve" strategien.

Saml trafikken og email-adresser på din hjemmeside, så du "ejer" deres opmærsomhed, uden at du skal betale penge igen og igen.

Sørg for at gøre det NEMT og friktionsløst, at gøre brug af dit Black Friday tilbud.

Det var faktisk det. Du er nu klar til at gå ud og male byen sort ⚫️Du skriver naturligvis bare hvis du vil vide mere eller har noget du gerne vil vende med os :-)Vi ses på den anden side!

.

.

.

Til vi læses ved 🔥