Guide til alternative medier, og om du burde bruge dem
Vidste du at i 2022 brugte cirka 4.95 milliarder mennesker internettet dagligt 😱
Trods det er et stort tal, så giver det jo også god mening; vi bruger jo efterhånden internettet til alt mellem himmel og jord. Kampen om brugerne er reel og alle de store medie/sociale/underholdnings-mastodonter, lever af at du bruger netop DIN tid, på deres platform. Men, i en tid med hurtig udvikling og teknologi, kommer der også alternative medier, som vil deltage i netop denne kamp. Er det en bølge du er sprunget på?
Her er alt hvad du skal vide om alternative medier, hvad det er og hvad er hvad, så du kan finde ud af hvilket medie har mest dig-faktor. 😎
Hvad er alternative medier?
Kort sagt, så er alternative medier de medier der ikke er mainstream, typisk er det de traditionelle medier såsom TV, avis og radio. Sådan hedder det sig hvert fald i de fleste marketing bøger - men hey, hvad ved jeg.
Produktionen på disse medier er dog dyre - og målbarheden ofte mangelfuld. Derfor kan det være svært at producere relevant indhold til disse medier, og det kan være svært at vurdere om de faktisk har været en god forretning. Samtidigt med at undersøgelser viser, at din målgruppe i stigende grad bruger stadigt mere tid på andre mindre mainstream platforme.
Det betyder at du som selvstændig meget sjældent kan få det du laver ud i den store vide verden, via traditionelle medier, det jo svært at komme på TV som eksempel. Med alternative medier, er der intet der kan stoppe dig i at lave f.eks. YouTube videoer om det du laver, eller en Facebook side hvor folk kan følge dig.
Alternative medier kaldes også for de selvstændige medier, der kører upåvirkede af det der er mainstream. Mange sider du kender, virker derfor ofte som alternative medier; heriblandt Facebook, YouTube, Twitter og mange andre. Ens for alle er at det er brugeren der selv laver mediernes indhold, og på den måde giver mediet en alternative funktion.
Brug af medier er et af de værktøjer du kan bruge i din marketing for at øge vækst og trafik, på mange måder er det noget af det vigtigste man kan gøre for at skaffe trafik som selvstændig.
Skal du bruge dem? Og hvorfor i så fald?
For dig som iværksætter, kan alternative medier være din bedste ven. Mange før dig har fået både viral og mindre succes ved at lave content på alternative medier. Du kan bruge dem til at skaffe trafik til din side, samt interagere med dine følgere; lave content dine følgere kan udforske og meget mere. Alt sammen noget der hurtigt kan blive det vigtigste, når man ønsker at øge sin vækst. Et godt mål at have er at lave noget hver uge, om det så er stort eller småt, så det vigtigt at holde sig aktiv.
Du kan gøre det på utroligt mange måder, og det er helt op til dig hvordan du vil gøre det. Måske kan du lave videoer der viser det du laver, som kan underholde dine følgere; du kan også berige dem med blogindlæg eller dele billeder af dit produkt. Du kan endda nøjes med at skrive et oplæg i ny og næ, pointen er at du sætter ord, ansigt, lyd, you name it på det du laver.
Fordelene ved det ene og det andet
Fordelene ved at holde sig til de mindre alternative medier er typisk, at bruger basen er både stor og platformen er veludviklet til at hjælpe dig med din annoncering og indhold. Fordelene ved en meget alternativ platform er til gengæld at du er mere "alene" der. Chancen for at alle dine konkurrenter er på platformen er derfor minimal - det betyder flere brugere for dig selv, lavere priser og nogle gange også højere relevans til det dine potentielle kunder ønsker at se.
Hvilket medie passer til dig?
Hvilket medie har så mest dig-factor? Lad os starte med et overblik over både små og store alternative medier. Måske kan du se dig selv have fod i flere, hvilket du passende kan gøre, nogle gange er det godt at kombinere dem. Alle medier har fordele og ulemper. Vi giver desuden en rangering til de pågældende medier, over hvor alternative de er. 1 er meget lidt alternativt og 10 er meget alternativt.
Alternativ rangering: 3/10
Fordele: Nemt at bruge, populært i hele verden, godt til næsten alt slags indhold.
Ulemper: Hård kamp om kunder, høje priser, bliver i stigende grad udfordret af andre medier. Der er mange gode grunde til at få en Facebook side i dag. Ikke nok med at der er det mest populære sociale medie i Danmark, så har det længe være den selvstændiges go-to når der skulles starte noget marketing op. Det er nemt at lave en Facebook side til det man laver, og du kan gøre alt dette gennem din egen private Facebook profil. Facebook tillader også alle formater, videoer, billeder gifs osv. Det betyder alt det, du laver andre steder, kan du lige så godt smide på din Facebook uden problemer. For mange iværksættere, skal man arbejde lidt for at få meget trafik via Facebook. Dette skyldes, at platfomen løbende bliver mere og mere kommercielt rettet, i takt med at flere virksomheder ønsker at annoncere på den. Derfor får du lidt, ja måske endda intet ud af dine organiske (ubetalte) opslag. Derfor kommer vi med et godt råd: Hvis din målgruppe er på Facebook og du gerne vil ramme dem på de platforme som "Meta" ellers ejer, så sørg for at lave noget godt indhold til dem og tag dit kreditkort med på rejsen, for du kommer ingen steder her, uden svesken på disken.
Alternativ rangering: 6/10
Fordele: Godt til fællesskab, ny trafik via hashtags, fokuseret content.
Ulemper: Ikke så populært i Danmark, maks. 280 tegn, specifik målgruppe som bruger mediet
Et “tweet” er et lille oplæg på ikke mere end 280 tegn, og det er faktisk ret smart. Med den længde er dine oplæg typisk skarpe og indeholder lige præcist det de behøver, uden omsvøb. For mange er Twitter rigtigt godt til at dele kunst, politiske holdninger, og marketing. På Twitter er det vigtigt at bruge hashtags "#", da hashtags er med til at bestemme hvilke folk ser dine tweets. Når der kun er 280 tegn, betyder det også at du kun har det at arbejde med. Prøver man at laver lange oplæg via flere Tweets, bliver det noget rod, så hvis du bruger meget tekst er du begrænset. Vi oplever, at det primært er journalister, politikere og marketing folk som er på Twitter, ofte i alderen +25 år. Så, hvis din målgruppe er i blandt disse - go for it. #menhuskdithashtag
Alternativ rangering: 4/10
Fordele: Perfekt til billeder, bred demografi, god til fashion, mad og fitness.
Ulemper: Man skal være god til at lave billeder, svært for emner der ikke er fashion, mad og fitness.
Hvis du ønsker at dele billede content, så er Instagram rigtig brugbart, trods det begynder at have mange af de samme funktioner som Twitter, så er billeder stadig mest succesfulde på Instagram. Instagram er især godt indenfor alt der handler om “Folk der er flotte, sunde, succesfulde og glade.” det betyder at fashion, sund mad og fitness er noget af det mest populærere på Instagram. Noget der unikt ved Instagram, er demografien, mens de andre nævnte medier har flest mandlige bruger, så er Instagram mere lige. Instagrams brugere består nemlig af 51% mænd og 49% kvinder.
Alternativ rangering: 7/10
Fordele: Godt til alt kreativt og læring, få men engagerede brugere, har faktisk organisk værdi
Ulemper: Begrænset mængde brugere, stadig et nyt medie som er lidt svært at bruge, kræver at du kan noget med et kamera
Ligesom Instagram, så er Pinterest et godt medie for billeder. Pinterest har rigtig godt kram om alt DIY, kunst, håndværk, håndarbejde og alt andet kreativt man kan tænke på. Derudover er det også godt til at opdage "noget nyt". Platformen kan desuden bruges til at lave salg, da alting er meget visuel. Pinterest tilbyder nemlig at forbinde dig Etsy, hvor du kan sælge det du laver. Det også værd at nævne, er Pinterest er især populært hos kvinder, hele 76% af Pinterests brugere, består af kvinder.
Youtube
Alternativ rangering: 6/10
Fordele: Største video platform, god algoritme, god til at skaffe trafik, fungerer som en søgemaskine
Ulemper: Videoer under 10 min kan have det svært, det kan være svært at vide hvorfor noget indhold bliver vist mens andet ikke gør, det er svært at måle om det faktisk skaber salg/leads
Den største video platform på nettet; YouTube, giver dig god mulighed for at lave video content indenfor lige præcis dit emne. Mediet er et af de medier mange bruger hver dag, hvor brugerne ser og deler video content. Derudover har YouTube udviklet sig til noget der ligner en mere regulær søgemaskine (Google ejer YouTube). Kvalitet på ens video content er meget vigtigt på YouTube, da der er forholdsvis mange aktører herpå. Platformen har en god algoritme der uddeler dit content til din målgruppe. Vil man lave videoer på YouTube skal man lære algoritmen at kende; det betyder blandt andet at længden på dine videoer skal helst være over 10 minutter, og jo længere dine seere ser dine videoer jo bedre. Faktisk betyder algoritmen så meget, at hvis du f.eks. bander det første minut, eller blot siger ord af negative karakter, vil dine videoer blive vist mindre. Dog vælger stadig mange content creators at bruge YouTube som deres primære medie platform, samtidig med at de bruger andre alternative medier. Vi anbefaler ikke at YouTube står alene i dit marketing-mix, men det er en fantastisk kanal til dig der kan lave fedt video-indhold.
TikTok
Alternativ rangering: 8/10
Fordele: God til korte videoer, super god algoritme, kan lave content i appen.
Ulemper: Meget unikke kreative krav, dit content skal være hurtigt, stadig et nyt medie
Mens videoer på YouTube er blevet længere, så har TikTok for alvor skabt en platform for kort og hurtigt content. Det meste af TikToks content er nemlig mellem 10 og 60 sekunder. Her handler det om at fange opmærksomheden i løbet af de første 10 sekunder, samt inspirere ens seere. Noget TikTok er mestre til, er at dele dit content ud til din målgruppe, du kan nærmest være sikker på, at det du laver på TikTok vil blive set. Samtidigt er det en ret ung platform, hvilket betyder at du kan komme RIGTIG langt, med organisk indhold. Det kan faktisk være en ret god forretning at lave TikTok's.
Twitch
Alternativ rangering: 10/10
Fordele: Perfekt til live-content, meget autentisk, kan give meget trafik
Ulemper: Kræver meget at opsætte, går langsomt i starten, kan være kaotisk.
En video platform der har fokus på live-streams, hovedsageligt er det gaming der er poplært på Twitch, og det er helt klart det sted hvor der bliver set mest gaming, esport og lignende. Dog har Twitch også plads til content som madlavning, håndværk og rejse. Det vigtigste er at du laver noget det virker til et live format. At være på Twitch betyder du skal interagere med din følgere live, og kunne have mange bolde i luften. Content på Twitch er tit meget langt og meget autentisk, typisk er en live-stream mellem 2 og 10 timer. En god combo mange har succes med, er YouTube + Twitch; først laver folk en live stream på Twitch, hvorefter de laver en redigeret video af live streamen de så ligger på YouTube.
Discord
Alternativ rangering: 10/10
Fordele: Perfekt til at samle fællesskaber, god til at dele nyheder, god til at kommunikere
Ulemper: Kræver man har noget at samle folk omkring, pt. primært til brugt af unge.
Discord er primært en kommunikationsplatform for gaming og video opkald, men platformen er perfekt til fællesskab. Mange laver en Discord server hvor folk kan samle sig omkring det man laver, gode eksempler er begivenheder, influencers, content creators og meget mere. Det er et medie der er rigtigt godt til at forbinde sig med sine følgere, give dem nyheder og holde konkurrencer. Dog er det hver at nævne, Discord er sjældent et primært medie, det får først fuld effekt når der er folk at samle om noget.
Konklusion.
Dette var blot en håndfuld af alternative medier du kan bruge til at vækste din virksomhed. Der er ingen tvivl om at alternative medier er en af de ting vi som iværksætter kan bruge til at nå nye højder. Der kan være en del man skal lære om det medie man vælger, og nogle gange kræver det også held, men ikke desto mindre er det vigtigt at kigge på, så det man laver kan komme ud i verden. Lad der komme ord, lyd og ansigt på det du laver, så skal du nok få noget ud af det.
Til vi læses ved 🔥