Billeder: Ophavsret, æstetik, hvorfra og hvad koster det?
Der er masser udfordringer forbundet med at skulle benytte billeder på sin hjemmeside eller andre digitale publikationer. Både på et æstetisk niveau, men så sandelig også på et juridisk. Vi har her lavet en gennemgribende guide der vil klæde dig godt på, når du skal igang med at pryde din hjemmeside med smukke billeder.
Ophavsret på billeder: Hvad siger loven om brug af billeder?
For flere tusinde år siden hentede Moses de 2 lovtavler på toppen af Sinai-bjerget. På tavle nummer 2, under det syvende bud stod der: Du må ikke stjæle! Dette bud gælder stadig, også ift. at benytte billeder du har “fundet” på internettet. Evt. via en billedsøgning på google. Du må kigge på billederne så meget du vil, men hvis du vil bruge det på din egen hjemmeside skal du spørge om lov først. Finder du et “tilfældigt” billede på google er det væsentligt at du tjekker om billedet er frigjort til fri benyttelse, eller om du først skal rekvirere et skriftligt samtykke fra billedets ophavsmand eller kvinde. Det kan blive meget, MEGET dyrt at omgåes det 7. bud på førnævnte lovtavle, når du benytter billeder du har så at sige har “stjålet”. Eksemplerne på sager om ophavsret på billeder er efterhånden mange. Udover sagsomkostninger kan der også være store summer i erstatningskrav. Så tænkt dig om inden du bryder det 7. bud – det kan blive dyrt at bryde ophavsret på billeder!
Fem gode ressourcer til skarpe billeder
Vi har samlet de mest populære steder at skaffe billeder til at spice din hjemmeside eller anden publikation op med. Vi har samlet 3 gratis tjenester og et par betalingsservice, og kort forklaret fordele og ulemper ved dem. (Fælles for dem alle er at der ikke er ophavsret på billeder du henter her)
Pexels.com er én af mine gratis favoritter. Billedkvaliteten er ret god i mange søgninger og der er ligesom pixabay.com herunder, ingen licens på billederne. Absolut et besøg værd!
Pixabay.com er et ret stort og GRATIS katalog. Det gode ved pixabay er at deres billeder ligesom pexels.com ingen licens har. Det betyder at du kan benytte billeder fuldstændig som du har lyst til. Til gengæld er der rigtigt mange “mindre gode” billeder imellem. Du kan dog sagtens finde gode billeder imellem.
Unsplash.com er helt klart min største favorit! Unsplash har et univers som er fuldstændig fast. Hvis man kan lide stilen kan man lide alle deres billeder. De er simple, smukke og skarpe! Det negative ved unsplash er udvalget. Da de har er super skarpe på deres stil, har de også et noget mere begrænset udvalg.
Istock.com er måske den mest kendte stock-service. Ulempen er selvfølgelig at man skal betale for servicen. Til gengæld har de et kæmpe udvalg af billeder på stort set alle søgninger. Du kan både købe billederne som enkelte køb (dyrest), bulks eller abonnement. Ved køb frigives licensen.
Colourbox.dk har 18 millioner billeder, de er dansk-ejet og så er de knap så “stock-agtigtige” som mange af de andre. Mange stock sider er ret amerikanske i sit udtryk. Colourbox er danske, og derfor har de et mere europæisk udtryk i sin stil. Betalingen er ca. samme koncept som hos istock.com
Udover de ovenstående services er der flere, som f.eks. gettyimages.com, shutterstock.com osv. Der er fordele og ulemper ved dem alle. Udvalget er stort – men husk at tjekke om én eller flere af gratis-tjenesterne har netop det billede du søger, inden du kaster flere hundrede kroner efter et betalings-billede.
Opløsning og beskæring
Der er ikke noget værre end et billede der ikke passer. Billeder skal kunne fungere på alle skærmstørrelser, sammen med tekst, uden tekst, i et slideshow, i en tekst osv. Hertil har man ofte behov for at kunne beskære billedet. (f.eks. som det er gjort i toppen af dette indlæg).
Er man grafiker eller fotograf er det nemt. De 2 ved nemlig alt om opløsning og pixels. Herudover har de selvfølgelig de helt rigtige programmer til at “ordne” billederne i.
De 2 væsentligste ting man skal være opmærksom på ift. billeder er beskæring og opløsning. Opløsningen skal ikke være for lav, men bestemt heller ikke for høj.
Til dette formål kan værktøjet Squoosh benyttes til at optimere billeder til nettet.
Klar, parat, billede!
Til vi læses ved 🔥