Logo Bricksite blackStart gratis
Logo Bricksite black
Start gratis

#3 | 🧱 Skaf kunder med netværk (online)

#3 | 🧱 Skaf kunder med netværk (online)

Hej 👋 og velkommen til Bricksites nye nyhedsbrev (gad vide hvor længe vi kan kalde det for det nye? 🤔).

Denne uges nyhedsbrev handler om, hvordan man nemmest bruger LinkedIn til at bygge sit netværk online, når man ikke ønsker at tabe pusten ved at skulle lave opslag hver eneste dag, som alle guruerne siger.

Så snup din yndlingsdrink og lad os dykke ned i det ☕ 

💬 I denne uges udgave:

  • 25 år som selvstændig: Først Sri Lanka, så Bangladesh og nu Danmark. Læs interviewet med Lotte Ladegaard, der gavmildt deler ud af sin rejse som selvstændig de seneste 25 år og hvordan hendes netværk har været den primære motor for at skaffe kunder.
  • Byg dit netværk på LinkedIn (og skaf kunder) uden at skulle lave opslag. Alle “guruerne” taler os ørene af, hvorfor vi skal lave opslag på LinkedIn hver dag - men man kan næsten miste pusten bare ved tanken. Så lær hvordan du kan bygge dit netværk og skaffe kunder med LinkedIn, uden at skulle lave ét eneste opslag.
  • Skab trafik til din hjemmeside med LinkedIn. Lær hvordan du skaber trafik til din hjemmeside med LinkedIn.

----

🎙️ 25 år som selvstændig: Først Sri Lanka, så Bangladesh og nu Danmark

Image

Lotte Ladegaard har været selvstændig i 25 år og deler i interviewet sin historie, herunder hvordan hun startede, fik sine første kunder og meget mere.:

"Hvordan fik du dine første kunder?

Via netværk.

Mens jeg stadig arbejdede hos Red Barnet, spurgte jeg kolleger, om de havde opgaver til mig, og om de kendte nogle, der manglede en som mig.

Jeg bankede også på døre hos de organisationer, jeg vidste, allerede havde projekter og programmer i Sydasien.

På den måde fik jeg arbejdsopgaver til det første halve år."

Indholdsfortegnelse:

  • Hej! Hvem er du og hvad laver du / din virksomhed?
  • Hvad er din baggrundshistorie og hvorfor blev du selvstændig?
  • Tag os igennem processen om at starte som selvstændig
  • Hvad har du gjort dig af tanker og overvejelser ift. din online tilstedeværelse?
  • Hvordan fik du dine første kunder?
  • Siden da, hvad har virket ift. at skaffe nye kunder og hvordan gør du?
  • Hvordan går det i dag som selvstændig og hvad er dine fremtidsplaner?
  • Hvad har været din største udfordring som selvstændig?
  • Hvilke online tools og værktøjer bruger du i din virksomhed?
  • Hvad er dine bedste råd til andre, der gerne vil være eller lige er startet som selvstændig?
  • Hvor kan vi lære mere om dig?

👉 Læs interviewet med Lotte her 👈

PS: Vil du dele din historie med +15.000? Se send en mail til tkj@bricksite.com

----

🧑‍💻 Byg dit netværk på LinkedIn (og skaf kunder) uden at skulle lave opslag

Image

Får du også sved på panden, når de såkaldte LinkedIn-guruer igen og igen fortæller, at man skal lave opslag på LinkedIn hver eneste dag? 🥵

Så er du ikke alene.

Men bare rolig, der findes en anden (og effektiv) måde at bygge sit netværk på LinkedIn og skaffe kunder uden at skulle lave ét eneste opslag.

Den nemme måde: Log ind på LinkedIn hver morgen og brug 20-30 minutter på at kommentere på alle de gode opslag, du falder over.

Den bedre måde:

Forberedelse (20-30 min arbejde én gang):

  1. Find minimum 15 personer i din målgruppe og/eller specialister indenfor dit område, der ofte laver opslag på LinkedIn.
  2. Gå ind på deres LinkedIn profil og klik på “Vis alle indlæg”.
  3. Kopier URL’en og gem den i en liste.

Gør følgende alle hverdage i 20-30 min:

  1. Sæt et stopur til et sted mellem 20-30 min.
  2. Åbn listen med alle URL’erne fra “Forberedelse”.
  3. Klik på hvert link, hvorefter du liker og kommenterer hver enkelt persons seneste opslag. Jo bedre og mere hjælpsomme dine kommentarer er, jo større effekt.
  4. Brug den resterende tid på at like og kommentere andre gode opslag, der dukker op i dit feed. Falder du over nogle nye potentielle kunder eller specialister indenfor dit område, der ofte laver opslag, kan du med fordel tilføje dem til din liste med URL’er.

Hvis du følger “Den bedre måde” i nogle uger og måneder, vil du stille og roligt bygge dit netværk online og derved kunne mærke stigende interesse for dig og din LinkedIn profil samt øget troværdighed = flere kunder.

En afledt effekt mange også oplever med den strategi er, at du stille og roligt får mod på at lave opslag - og hvis du en dag begynder på det, har du varmet dit online netværk så meget op, at de helt automatisk vil gengælde likes og kommentarer, hvorved du får markant mere eksponering (og forhåbentligt flere kunder 🤞).

Når du støtter og hjælper andre, vil de helt automatisk støtte og hjælpe dig..

Hvis du vil have ekstra ud af den stigende interesse for dig og din LinkedIn profil, kan du med fordel optimere din profil med links til din hjemmeside. Se hvor og hvordan du gør det nedenfor:

----

🚦 Skab trafik til din hjemmeside med LinkedIn

Når du begynder at engagere dig mere på LinkedIn, vil du opleve, at flere og flere besøger din profil.

Ville det ikke være rart, hvis dine besøgende også ville besøge din hjemmeside og lære mere om dig?

Hvis det er tilfældet, har vores Tech Lead, Nikolaj lavet en videoguide til dig, hvor han gennemgår hvor og hvordan du tilføjer din hjemmeside flere steder på din LinkedIn profil:

Image

👉 Se videoen her 👈

----

💜 Kan du lide vores nyhedsbrev?

Så del det med en ven, sharing is caring.

Har du andet på hjerte? Så besvar blot denne mail med feedback eller sig hej. Tro det eller ej, der sidder faktisk rigtige mennesker og skriver nyhedsbrevet hver uge ✌️

Vi ses i din indbakke snart igen 👋

Hav en fantastisk uge.

- Mike