#2 | 🧱 Fra hobbyprojekt til selvstændig på fuld tid
Hej 👋 og velkommen til denne uges nyhedsbrev fra Bricksite! Uanset om du har fulgt med længe eller det er første gang, du læser med, er vi glade for at have dig ombord.
I denne uge dykker vi ned i, hvordan man kommer godt og hurtigt i gang som selvstændig. Så hvis du går med sommerfugle i maven ved tanken om at blive selvstændig på fuld tid, er den her udgave lige noget for dig.
Så snup din yndlingsdrink og lad os dykke ned i det ☕
💬 I denne uges udgave:
- Fra hobbyprojekt til selvstændig. Læs interviewet med Henrik Thomsen, der gavmildt deler ud af sin rejse fra hobbyprojekt til selvstændig og hvordan han fik sine første kunder.
- Gratis webinar: Lær at bygge din hjemmeside på 45 min. Skal du være selvstændig på fuld tid, har du brug for en hjemmeside. Vi lærer dig hvordan i vores gratis webinar - uanset om du er nybegynder eller erfaren.
- Dit første opslag på LinkedIn. Mange selvstændige får deres første kunder ved at lave et opslag på LinkedIn. Derfor har vi samlet nogle eksempler, der gav kunder fra dag ét, som du kan lade dig inspirere af.
---
🎙️ Fra hobbyprojekt til selvstændig: “Hvis jeg skal nå at være selvstændig, så er det nu!”
Henrik Thomsen har drevet sit hobbyprojekt i otte år. Men i oktober sidste år besluttede han at gå selvstændig på fuld tid:
“CVR nummeret og hjemmesiden blev faktisk oprettet for otte år siden og har bare været et hobbyprojekt indtil oktober sidste år.
Faktisk forsøgte jeg for tre år siden at blive freelance sælger for mindre virksomheder - men så kom Covid og jeg søgte ly i fast ansættelse i stedet for.
Men i oktober sidste år kom jeg tilbage igen mere eller mindre frivilligt, hvilket egentlig passede mig rigtig godt.
Jeg har altid været ansat i store organisationer og på et tidspunkt, når man når min alder, begynder mange at tænke “Gider jeg virkelig bruge mere tid på store organisationer?”.
Og da det så sluttede helt naturligt, var min første tanke: “Hvis jeg skal nå at være selvstændig, så er det nu!”. For jeg er 55 år med godt 10 år tilbage på arbejdsmarkedet.
Så faktisk gjorde jeg mig ikke frygteligt mange tanker, da det i virkeligheden nok var den eneste vej jeg så for mig selv.”
Lær hvorfor Henrik blev selvstændig, hvordan han for alvor kom i gang, hvordan han fik sine første kunder, etc.
Indholdsfortegnelse:
- Hvad er din baggrundshistorie og hvorfor blev du selvstændig?
- Tag os igennem processen om at starte som selvstændig.
- Hvad har du gjort dig af tanker og overvejelser ift. din online tilstedeværelse?
- Hvordan fik du dine første kunder?
- Hvordan går det i dag som selvstændig og hvad er dine fremtidsplaner?
- Hvad har været din største udfordring som selvstændig?
- Hvad er dine vigtigste læringer fra da du startede som selvstændig?
- Hvilke online tools og værktøjer bruger du i din virksomhed?
- Hvad er dine bedste råd til andre, der gerne vil være eller lige er startet som selvstændig?
👉 Læs hele interviewet med Henrik her 👈
PS: Vil du dele din historie med +15.000? Se send en mail til tkj@bricksite.dk
---
🥇Dit første opslag på LinkedIn
Ved du hvad der nemt kan give dig dine første kunder?
Et ærligt opslag på LinkedIn om, at du er gået selvstændig og/eller leder efter kunder.
Men… hvis du ikke er vant til at lave opslag på LinkedIn, kan det virke en smule nervepirrende. Og hvad skriver man egentlig?
Derfor har vi fundet et par gode eksempler til dig - som vi ved har givet nye kunder i butikken - som du kan lade dig inspirere af.
Det første er fra Henrik Thomsen, der åbent og ærligt skriver, at han er gået fuld tid på at blive selvstændig.
Det andet er fra Thomas B. Kjølhede, der åbent og ærligt skriver, at han har fået plads i kalenderen til nye kunder.
Og husk: Folk vil altid gerne hjælpe og hele team Bricksite hepper på dig. Hvis du har lyst, så send et link til dit opslag til os - så får vi teamet til at give dig likes med på vejen 💪 Du kan bare besvare denne mail.
Eksempel fra Henrik Thomsen (klik her for at læse hele opslaget):
Eksempel fra Thomas B. Kjølhede (klik her for at se hele opslaget):
---
💜 Kan du lide vores nyhedsbrev?
Så del det med en ven, sharing is caring.
Har du andet på hjerte? Så besvar blot denne mail med feedback eller sig hej. Tro det eller ej, der sidder faktisk rigtige mennesker og skriver nyhedsbrevet hver uge ✌️
Vi ses i din indbakke snart igen 👋
Hav en fantastisk uge.
- Team Bricksite